Kornvangen 5

Kornvangen 5 er et botilbud for personer, der på grund af be­ty­de­lig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har be­hov for om­fattende hjælp i almindelige daglige funktioner.

Her bor 14 voksne borgere, der har varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Borgergruppen favner bredt, så der er stor forskel på behovet for støtte. Der er borgere, der har verbalt sprog og borgere, der anvender alternative kommunikationsformer. Der er borgere, der er forholdsvis selvhjulpne og så er der borgere, der har brug for en del støtte til almindelig daglig livsførelse. Fælles for alle er at de har brug for støtte til at indgå i meningsfulde fællesskaber.


Alle borgere bor i egen lejlighed på ca. 69 m2. Der er i huset et fælles køkken og nogle forskellige aktivitetsrum.

Borgerne har lejekontrakt med DAB, der har drift og vedligehold på bygningerne.


De fleste af borgerne er i hverdagene afsted i beskæftigelse eller Aktivitets- og samværstilbud. Så meget af fritiden bruges på afslapning og hygge efter individuelle ønsker. Vi tager på gå-, cykel- og busture ud af huset eller hygger i huset.

 

Nogle af borgerne planlægger individuelle ture til disko, biografen osv. med deres ledsagere.

 

Det er vores mål, at hver borger føler tryghed ved at bo her. Derfor prioriterer vi den enkeltes ønsker, vaner og behov højt. Den enkelte borger skal opleve at blive set, hørt og forstået. Vi arbejder med udgangspunkt i medborgerskabs perspektiv målrettet med selvbestemmelse og med at inddrage den enkelte borger i, hvad der vedrører hans/hendes hverdagsliv.


Vil du gerne bo på Kornvangen 5, skal du først visiteres til vores tilbud.

Du kan læse mere om, hvordan du kan komme til at bo på Kornvangen 5 her

 


Kontakt

Kornvangen 5
6705 Esbjerg Ø
Telefon: 76 16 54 06

 

Afdelingsleder Mette Poulsen


Mail: ucv@esbjergkommune.dk

 

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies