Idræts Allé

Botilbuddet Idræts Allé er for voksne udviklingshæmmede, som har et va­rigt og omfattende behov for pædagogisk støtte døgnet rundt.

 

Det er et tilbud for udviklingshæmmede, som ønsker og har behov for ud­vik­ling af nye færdigheder eller vedligeholdelse af allerede til­eg­nede færdigheder.

Bofællesskabet Idræts Allé er et døgndækket botilbud til 12 voksne med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Behovet for pædagogisk støtte og pleje er varigt og omfattende. Nogle af beboerne har omfattende fysiske handicaps, hvilket bl.a. kræver en loftlift til forflytninger. 


Bofællesskabet Idræts Allé består et to huse, hvor der bor henholdsvis otte og fire beboere. Husene er indrettet med henholdsvis otte selvstændige lejligheder med et bruttoareal på ca. 64 m2 (Hus 4) og 4 lejligheder med et bruttoareal på ca. 71 m2 (Hus 6).
 

Lejlighederne har forholdsvis store badeværelser og lille integreret tekøkken i opholdsrummet, dertil tilhører egen terrasse, der grænser op til en fælles have. Begge huse råder over et fælles­are­a­l med stue, køkken, fælles vaskerum og bryggers. Begge huse tilbyder fælles terrasse, hvor der gives mulighed for arrangementer som grill og bålhygge samt andet socialt samvær.
 

Bofællesskabet giver adgang til udendørsområder med gynge, trampolin og hængekøje samt grønne arealer, med dertil hørende frugttræer.
 

Beboerne har egen lejekontrakt med Bramming Boligforening.


I dagtimerne har beboerne forskellige beskæftigelse i aktivitets- og samværstilbud, hvor de alle bliver kørt til og fra tilbuddet i henholdsvis taxa eller bus.
 

I løbet af året tilbydes beboerne deltagelse i forskellige arrangementer og aktiviteter. Disse aktiviteter foregår i større eller mindre grupper. De faste aktiviteter er Ribelund Festival, Sanse og kulturdag, Kandis fest og høstfest. Desuden tilbydes der aktiviteter i borgernes sommerferie, hvor tiden godt kan blive lidt lang!
 

Hvert år tilbydes desuden en feriekoloni i 4 dage med 3 overnatninger. Dette er også et tilbud, der foregår i mindre grupper.


I Bofællesskabet Idræts Alle arbejder vi med socialpædagogiske indsatser, der tager afsæt i KRAP (kognitiv, ressource og anerkende pædagogik) samt en neuropædagogisk tilgang. Vi arbejder målrettet omkring den enkelte beboer og dennes mål.
 

Personalet på Idræts Alle stræber efter at give beboerne en indholdsrig og aktiv hverdag, hvor beboerne, får størst mulig indflydelse på eget liv.
 

Da mange af beboerne ikke har et verbalt sprog, arbejder vi meget med forskellige kommunikationsteknikker og støttemetoder. Vi bruger kommunikationen og visualiseringen, så vi kan skabe struktur og forudsigelighed i dagligdagen enten ved brug af tegn-til-tale, strukturtavler eller piktogrammer. 
 

Vi anvender iPads som kommunikationsværktøj, hvor vi blandt andet arbejder med Moment Diary, som et redskab til samtale om, hvordan dagen er gået på arbejde og omvendt. Desuden anvendes Husketavlen, der er med til at udvikle ansvarlighed og selvstændighed omkring at komme afsted til tiden.


Kontakt

Idræts Allé 4
6740 Bramming
Telefon: 76 16 54 40

 

Afdelingsleder Tanja Rasmussen


Mail: ucv@esbjergkommune.dk

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies