Gammelbyhus

Gammelbyhus er et botilbud for dig, der er ældre med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Du kan have aldersrelaterede problemstillinger som for eksempel demens.

 

Vi arejder altid for at skabe et trygt hjem fpr dig, samtidigt med at vi stiller krav til din udvikling.

 

Vi tager individuelt udgangspunkt i dine ønsker og udviklingsbehov, og i fællesskab laver vi en handleplan for, hvad der gør dit liv værd at leve.

På Gammelbyhus har beboerne aldersrelaterede problemstillinger herunder f.eks demens. Hos os får du et individuelt tilbud med støtte og vejledning i alle livets forhold. Vi arbejder med at vedligeholde dine færdigheder og kompenserende støtte med udgangspunkt i dine ressourcer.

 

Vi lægger stor vægt på at tilrettelægge en overskuelig hverdag med ro og små aktiviteter, der passer ind i dine rammer, ønsker og behov.


Gammelbyhus er delt op i to grupper:

 

Gammelbyhus

Har plads til seks beboere, som ud over deres primære funktionsnedsættelse har forskellige aldringstegn eksempelvis demens og andre aldersrelaterede problemstillinger af fysisk og psykisk karakter.

 

Bo-2

Har plads til to beboere, som ud over deres primære funktionsnedsættelse har store sociale og følelsesmæssige problemstillinger.

 

Beboerne har egen lejlighed på 45 m2 - 53 m2. I lejligheden er der gang/køkken, stue med terrasse, soveværelse og badeværelse.

 

Beboerne har adgang til fællesarealer, som indeholder mindre aktivitetsrum, stort lyst alrum med stue/køkken i åbent plan og en stor terrasse.


Vil du gerne bo på Gammelbyhus, skal du først visiteres til vores tilbud.

Du kan læse mere om, hvordan du kan komme til at bo på Gammelbyhus her

 


Vi tilrettelægger dagligdagen med masser af ro og overskuelighed. Vi nyder de små daglige gøremål og planlægger små aktiviteter med udgangspunkt i beboernes dagsform, ønsker og behov.

 

Nogle af beboerne er ude af huset i aktivitets- og samværstilbud i hverdagene, enten i formiddags- eller eftermiddagstilbud.


Kontakt

Gammelby Strandvej 1
6700 Esbjerg
Telefon: 76 16 36 05

 

Afdelingsleder Vivi Øhlenschlæger


Mail: ucv@esbjergkommune.dk

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies