Det Lille Værksted

I Det Lille Værksted arbejder vi blandt andet med smykker og samler krydderurter og bær og andre brugbare ingredienser fra naturen.  

 

Smykkearbejde

Vi fremstiller sølvsmykker i Art Clay Silver, som er finsølv med en legering på 999/- Du bestemmer designet. Vi overfører sølvpasta på for eksempel blade eller bølgepap, hvorefter dine kreationer bliver brændt. På den måde brænder de originale blade eller bølgepap væk, så kun sølvet er tilbage. Derefter hærder og monterer du selv sølvet til halskæder eller andre smykker.


Vi fremstiller også armbånd, halskæder og meget andet med perler af halvædelstene, lava, glas eller andet. Smykkerne fremstår så de matcher tidens trend. Op til højtiderne hygger vi os med at lave påskepynt og julepynt.

 

Naturens materialer 

Vi dyrker krydderurter og samler urter i naturen, som vi bearbejder til urtesalt og kryddersnaps. Vi samler også årstidens bær, som vi bruger til at lave lækre marmelader. Alle de produkter, som vi fremstiller i Det Lille Værksted, sælger vi i vores butik.


Når du er en del af Det Lille Værksted, følger du din opgave fra råprodukt til færdigt produkt og på den måde får du en indsigt i, hvordan dine produkter bliver til.

 

Når du er i Det Lille Værksted, er du meget ude og har fast udedag mandag. Udedagen bruger vi sammen med dyrene, som sammen med dig er med til at stimulere dine sanser. Vi har fokus på, at du bliver fortrolig med dyrene, specielt hestene, som du også kommer til at mærke på, kæle med og strigle, så den holder sig flot og ren. Vi rider også på dem. Det kan være meget grænseoverskridende at være tæt på hestene og at ride på dem, så vi arbejder hele tiden med at overskride denne grænse, så du får en oplevelse af succes og af at være mere modig, næste gang du møder noget, der er grænseoverskridende for dig.

 

Bi-værkstedet

På Naturværkstedet har vi også en bigård. Du er så vidt muligt med til at passe bierne i bigården. Du kommer blandt andet til at tappe, slynge og røre honning. Til sidst er du også med til at fylde honning på glas. Honningen sælger vi også i butikken.

Biavlen bliver brugt som led i en pædagogisk tilgang, hvor der er fokus på at inddrage dig, så du får en forståelse for biernes adfærd, dine egne grænser, og hvordan vi sammen kan udvikle dig. 

Kontakt

Naturværkstedet
Ølufvad Hovedvej 81
6715 Esbjerg N
Telefon: 7616 8050

 

Afdelingsleder Kim V. Madsen


Mail: ucv@esbjergkommune.dk

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies