Kunstskolen Arcus - en del af Aktiviteten Lillebælt

Kunstskolen Arcus er en kunstskole for dig, der har særlige behov, og som godt kan lide at male og tegne, lære nye teknikker og brænder for kunsthistorie.

Kunstskolen Arcus er en kunstskole for talentfulde voksne med særlige behov under Udviklingscenter Vest.

 

Personalet er alle udøvende kunstnere, der kan undervise og har en pædagogisk og kunstnerisk uddannelse.

 

Der er 10 pladser i dagtilbuddet.


I dagtilbuddet Kunstskolen Arcus tilbyder vi aktiviteter, som udvikler dig og giver dig nye færdigheder og mange gode oplevelser.

 

Vi tilbyder undervisning i kunsthistorie, i teknikker og i de materialer, vi anvender i malerkunsten. Vi underviser dagligt både individuelt og i grupper.

 

Hos os kommer du i et læringsforløb, hvor dine færdigheder bliver udviklet, så du med den rette balance, farvevalg og teknik kan vise din egen udtryksform i dine malerier.

 

Vores malerier bliver udstillet i virksomheder og på museer. I den forbindelse kommer du også til at arbejde med opsætning og fernisering. Vi sælger også vore malerier, og her lærer du både at håndtere penge og tale med dit publikum. 
 

Følg os på Facebook


Vi har et stort kreativt lokale, hvor vi udfolder vores kreativitet. Her kan du både få  undervisning, male, tegne og slappe af, hvis du har brug for det. Alt foregår i en koncentreret ro, hvor du får mulighed for at fordybe dig i dit arbejde.

 

Vi har fælles køkken sammen med andre i huset, hvor vi hjælper til med de daglige opgaver.


Vil du gerne være med i Kunstskolen Arcus, skal du først visiteres til vores tilbud.

Du kan læse mere om, hvordan du kan være med på Kunstskolen Arcus her 


Kontakt

Kunstskolen Arcus
Lillebæltsvej 91C
6715 Esbjerg N
Telefon: 7616 5400

 

Afdelingsleder Kim V. Madsen
 

Mail: ucv@esbjergkommune.dk

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies